fredag den 21. marts 2014

Farvel Nyeri, hej Zanzibar, farvel Afrika

I Kenya siger man ikke "appelsin" men noget der udtales som "gwache", hvordan det staves vides ikke.
Aftenen hvor Skipper Mixen døde, så selvfølgelig skulle den med på billedet?? Det syntes Mamma Rose hvertfald!
Heldigvis var det først i denne uge, vi opdagede, at vi meget tæt på huset kunne købe en halv liter cola til ingen penge. På stamstedet Raybell's fik vi en gratis milkshake, fordi dem vi købte ugen forinden, havde været så dårlige at vi gik uden at drikke dem. Det ville de gerne gøre godt igen, og denne milkshake smagte helt fantastisk godt!
Billig cola!
Fantastisk, kold og gratis jordbær milkshake!
I den sidste weekend i Nyeri skulle Mamma Rose og hendes naboer lave mad på et børnehjem for mentalt handicappede børn. Vi tog derud op ad formiddagen sammen med Emy og Emily. Vi havde en stor pose fuld af handsker og købt to sprittusser så vi kunne lave ballonansigter. Det var et hit! Det var lidt en blandet følelse at være på børnehjemmet, fordi de tydeligvis ikke har de samme ressourcer som vi har i Danmark for at hjælpe børnene, men de gjorde det bedste de kunne. Børnene får undervisning efter niveau, og de ældre hjælper til med at passe de mindre.

Rikkes nye veninde på børnehjemme, handskeballonerne var et hit!
I den sidste uge på hospitalet var vi på børneafdelingen. De havde travlt med 40 børn indlagt, de har aldrig før været over 30. Den mest almindelig sygdom på børneafdelingen er lungebetændelse. Vi oplevede at de ikke på samme måde som i Danmark, bruger familiecentreret sygepleje. Det vil sige, at de ikke inddrager børnene og flere af lægerne heller ikke inddrager forældrene. Også her var ballonansigterne et hit!
Indgangen til børneafdelingen.
Kollegie for sygeplejerskestuderende på hospitalet - de bor 4 på et lille værelse.
Et par dage inden vi rejste havde Joyce fødselsdag. 25 år blev hun. Vi fortalte om Danmarks kanel-tradition, og hun var meget glad for at hun ikke fejrede fødselsdag i Danmark.
Fantastisk fødselsdagskage til Joyce!
Traditionen hvor fødselaren bliver fodret med den første bid kage.
Tiden kom hvor vi skulle sige farvel til hospitalet, byen og ikke mindst familien. Det var absolut ikke sjovt, fordi vi har haft sådan en god tid i Nyeri, og havde fået det så fantastisk godt med familien. Vi vil meget gerne tilbage igen til byen og familien, som har taget sig så godt af os.
Vi kommer til at savne billig og lækker frugt!
Matatu stage på en sidste dag i Nyeri.
Vores fantastiske familie som det var meget hårdt at sige farvel til!
Fredag d. 7/3 rejste vi fra Nyeri til Nairobi - med matatu selvfølgelig! Her skulle vi bruge natten i lufthavnen inden turen gik til Zanzibar. Vi sov på tur, og fik ca. 3 timer hver. Flyet var selvfølgelig lidt over en time forsinket.

Rikke hygger inden hun skal sove.
Vi fløj forbi Kilimanjaro.
Da vi kom til Zanzibar tog vi en taxa til hotellet, som lå på den anden side af øen. Vi drejede ind af en grusvej og kørte i noget der mærkedes som meget lang tid ud i ingenting, før vi kom til et helt fantastisk hotel! Vi blev modtaget med lækre velkomstdrinks og blev vist hen til et super lækkert værelse med altan! 

Lækker strand på Zanzibar.
Lækker pool på Zanzibar.
Mandag tog vi ind til Stone Town, som er "hovedstaden" på Zanzibar. Det er en gammel by med en lang historie. Det var her det største slavemarked i Centalafrika lå. I dag ligger der en stor kirke på den plads hvor slaverne blev vist frem og pisket for at vise deres styrke. Det var ubehageligt at står lige der og tænke på hvor forfærdeligt mennesker kan behandle hinanden.
Resten af Stone Town består af mange små kringlede gader, hvor det er svært at finde rundt. Det gør bare ikke noget, for så opdager man en perle af en rodebutik som har alverden skrammel og smukke lamper. Vi spiste frokost på en lækker restaurent, hvor vi sad på gulvet på en masser puder. Det var super lækkert, jeg fik grillet hummer, som bare smagte helt fantastisk.

Rode butik, en af mange i Stone Towns labyrint af små gader.
Monument på det gamle slavemarked.
Et lille blad vi fik i gave af en ung fyr i Stone Town.
Havnen i Stone Town.
Dagene på hotellet gik med at spise morgenmad inden vi gik ned til poolen eller tog på stranden indtil frokost, hvorefter vi gik tilbage. Meget stille og roligt, helt vildt lækkert! Vi har fået så meget forskelligt lækkert mad.Sidste aften skulle baren afprøvet, Long Island Ice Tea var væsentligt billigere end i Danmark, og vist og lidt stærkere. Vi fik hvertfald en meget sjov sidste aften.
En nutellamad slår aldrig fejl!
Jeg fik så meget lækker fisk og skaldyr!
Alt for billig Long Island Ice Tea..
.. Som resulterede i en meget sjov aften!
Vi rejste hjem for en uge siden, og er allerede klar til at tage afsted igen. Vi har haft 6 helt fantastiske uger, som vi altid vil huske på. Vi er blevet klogere, brunere og bedre veninder. Nu skulle vi gerne være klar til det sidste ryk på sygeplejerskeuddannelsen bachelorprojektet. 
Udsigten vi kommer til at savne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar